WHO

WHO's hovedkvarter i Geneve.

.
Licens: Brukerspesifisert

WHO, World Health Organization, Verdenssundhedsorganisationen, blev oprettet som FN-særorganisation i 1948. WHO har hovedkvarter i Genève, seks regionalkontorer, hvoraf det europæiske ligger i København, samt 150 landekontorer. 194 lande er medlem.

WHO formål er at sikre den højeste sundhedsstandard for alle uanset race, religion, politisk overbevisning eller økononiske eller sociale baggrund. WHO bistår regeringer, især i ulande, med at styrke nationale sundhedsvæsener, med vægt på den primære sundhedstjeneste. Dertil kommer kampen mod smitsomme sygdomme, fx malaria, tuberkulose, HIV/AIDS, influenza og virusepidemier som Corona/COVID-19. I tiltagende grad er ikke-smitsomme sygdomme som kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme kommet i fokus med vægt på forebyggelse, helt som WHO også beskæfiger sig med emner som trafiksikkerhed og tobak. I 2005 vedtog medlemslandene i WHO en konvention for bekæmpelse og forebyggelse af tobak.

WHO koordinerer børnevaccinations-programmer mod bl.a. polio, difteri og mæslinger. En succeshistorie var koordinationen af indsatsen, som førte til global udryddelse af kopper i 1980.

Efter SARS epidemien i 2003 blev det internationale samarbejde omkring bekæmpelse og kontrol af epidemier/pandemier (som fx menneskelig influenza/virusangreb) styrket gennem vedtagelse af et internationalt sundhedsregulativ i 2005.

WHO har en ledende rolle i koordinationen af indsatsen for Verdensmålene, særligt Verdensmål 3 om et sundt liv for alle.

WHO har over 7000 medarbejdere, et årligt budget på godt fire milliarder dollar og ledes af en generaldirektør, siden 2017 Tedros Adhanom Ghebreyesus (f. 1965) fra Ethiopien.

Se også sundhed.

WHO's hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig