Wøldike, dansk slægt, som føres tilbage til Husum i Sydslesvig. I 1685 blev Peder Wøldike (1654-1725) sognepræst i Sommersted nær Haderslev. Hans ene søn, Andreas Wøldike (1687-1770), blev biskop i Viborg, en anden, Marcus Wøldike (1699-1750), blev professor i København og far til rektor i Slagelse Peder Wøldike (1741-1811).

En tredje søn, provst i Haderslev Peder Wøldike (1692-1759), er stamfader til forlagsboghandler Frederik Wøldike (1832-83) og slægtsgrenen Wøldike-Schmith samt til skoleinspektør Uffe Wöldike (1856-1926), far til organisten Mogens Wöldike.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig