Wäinö Aaltonen

Faktaboks

Wäinö Aaltonen
født:
1894
død:
1966

Wäinö Aaltonen, 1894-1966, finsk billedhugger, den betydeligste i første halvdel af 1900-tallet. Wäinö Aaltonen, der fra drengeårene var døv, blev uddannet som maler i Turku/Åbo 1910-15 og debuterede et par år senere med barne- og kvindeportrætter i marmor.

Fra 1940 var Aaltonen professor og fra 1948 leder af kunstakademiet i Helsinki. Han udførte en række skulpturer og nationale monumenter i en streng arkaiserende og forenklet stil, men forlod aldrig helt det naturalistiske udgangspunkt.

Blandt hovedværkerne er Granitdreng (1917-20) og løberen Paavo Nurmi (1924-25, begge i Ateneum, Helsinki), samt monumenterne over faldne i Den Finske Frihedskrig (1918-21, Savonlinna/Nyslott), for Aleksis Kivi (1928 i Tampere/Tammerfors, 1932-36 i Helsinki) og over faldne i krigen med Sovjetunionen (1951 i Lahti, 1954 i Rovaniemi).

Wäinö Aaltonen udførte også portrætter af bl.a. Jean Sibelius. I 1967 åbnedes et museum for Aaltonen i Turku/Åbo.

Læs mere om finsk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig