Wäinö Aaltonen

Faktaboks

Wäinö Aaltonen
Født
1894
Død
1966
Wäinö Aaltonen
Wäinö Aaltonen i sit atelier, 1939.
Wäinö Aaltonen
Af /Museiverket.
Licens: CC BY 4.0

Wäinö Aaltonen var en finsk billedhugger, der betragtes som betydeligste i første halvdel af 1900-tallet. Wäinö Aaltonen, der fra drengeårene var døv, blev uddannet som maler i Turku/Åbo 1910-1915 og debuterede et par år senere med barne- og kvindeportrætter i marmor.

Fra 1940 var Aaltonen professor og fra 1948 leder af kunstakademiet i Helsinki. Han udførte en række skulpturer og nationale monumenter i en streng arkaiserende og forenklet stil, men forlod aldrig helt det naturalistiske udgangspunkt.

Wäinö Aaltonens hovedværker

Olympiastadion
Aaltonens statue af løberen Paavo Nurmi udenfor olympiastadion i Helsingfors (1925).
Olympiastadion
Af /Helsingfors stadsmuseum.
Licens: CC BY 4.0
Jean Sibelius
Jean Sibelius sad model for Aaltonen i 1935. Det blev lavet flere portrætbyster af komponisten.
Jean Sibelius
Af /Sibeliusmuseets arkiv.
Licens: CC BY 4.0

Blandt hovedværkerne er Granitdreng (1917-20) og løberen Paavo Nurmi (1924-25, begge i Ateneum, Helsinki), samt monumenterne over faldne i Den Finske Frihedskrig (1918-21, Savonlinna/Nyslott), for Aleksis Kivi (1928 i Tampere/Tammerfors, 1932-36 i Helsinki) og over faldne i krigen med Sovjetunionen (1951 i Lahti, 1954 i Rovaniemi).

Wäinö Aaltonen udførte også portrætter af bl.a. Jean Sibelius. I 1967 åbnedes et museum for Aaltonen i Turku/Åbo.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig