Vänsterpartiet er et svensk politisk parti, der blev grundlagt i 1917. Partiet opstod efter splittelse i Sveriges socialdemokratiska arbetareparti og har siden stiftelsen haft fire navne: Sverges socialdemokratiska vänsterparti (1917-1921), Sveriges kommunistiska parti (1921-1967), Vänsterpartiet kommunisterna (1967-1990) og derefter Vänsterpartiet. Partiet tilsluttede sig i 1919 Kommunistisk Internationale og fulgte efter et årti med interne stridigheder fra 1929 loyalt de retningslinjer, der blev udstukket af Sovjetunionens Kommunistiske Parti.

Vänsterpartiets udvikling

Under C.-H. Hermanssons formandskab 1964-75 indledtes en mere selvstændig linje, hvilket førte til flere splittelser. Partiet udvikledes inden for rammerne af det parlamentariske demokrati til et venstresocialistisk reformparti. Det var tidligere et udpræget arbejderparti, men henter nu især tilslutning fra offentligt ansatte, akademikere og studerende.

Under Gudrun Schymans partiformandskab 1993-2003 fungerede Vänsterpartiet som støtteparti for de socialdemokratiske regeringer, fra 1998 i et formaliseret samarbejde med socialdemokraterne og Miljöpartiet. Vänsterpartiet havde et godt riksdagsvalg i 1998, men mistede en stor del af opbakningen igen ved valget i 2002. Ved valget i 2006 gik partiet yderligere tilbage og fik kun 5,8% af stemmerne; ved valget i 2010 opnåede partiet kun 5,6 % og ved valget i 2014 5,7 %.

Lars Ohly var formand for partiet 2004-12. Han efterfulgtes af Jonas Sjöstedt, hvis udadvendte og engagerende stil bidrog til, at partiet i 2018 gik frem til 8,0 % af stemmerne ved riksdagsvalget. I oktober 2021 trådte Sjöstedt dog tilbage som formand. Han efterfulgtes af den unge Nooshi Dadgostar, som hurtigt etablerede sig som en velargumenterende og taktisk begavet partileder.

Frem mod riksdagsvalget i september 2022 tydede meningsmålinger fra august på, at partiet sandsynligvis ville kunne fastholde sit mandattal fra 2018.

Blandt de politikområder, som partiet især peger på som vigtige, er klimaomstilling, en styrkelse af den offentlige folkeskole og bedre pensionsforhold for de fleste ældre. Partiet har taget afstand fra Sveriges ansøgning om medlemskab af NATO.

Vänsterpartiets medlemstal var ca. 30.000 i juni 2022.

Riksdagsvalget i 2022

Ved riksdagsvalget 11. september 2022 fik Vänsterpartiet 6,7 % af stemmerne, altså både mindre end i 2018 og mindre end meningsmålingsinstitutternes forudsigelser. Det betød et tab af fire mandater (til 24), samtidigt med at partiets foretrukne statsministerkandidat Magdalena Andersson (S) ikke kom til at danne regering, da venstre side i Riksdagen kun fik 173 mandater mod højresidens 176.

Der er mange forklaringer på partiets tilbagegang (hvortil kom fremgang i nogle storby-valgdistrikter): én af dem er, at Nooshi Dadgostar i valgkampen ikke helt levede op til de store forventninger, nogle iagttagere havde til hende.

Ved SBCs store undersøgelse af partiernes vælgertilslutning (DN 2. juni 2023) var Vänsterpartiets tilslutning 7,3 %, dvs. en beskeden fremgang i forhold til valget. At fremgangen ikke er større, skyldes formentlig, at Socialdemokratiet fremstår som det absolut dominerende oppositionsparti.

I oktober måneds meningsmålig fra DN og Ipsos stod Vänsterpartiet til 9 %. Måske kan denne fremgang ses i sammenhæng med en mindre tilbagegang for Socialdemokratiet?

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer (2)

skrev Finn Andersen

Ordet “medlemskab” kan kun staves med ét “s”. Se eventuelt Retskrivningsordbogen på https://dsn.dk/soegning/?soegeord=medlemskab

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig