Vrangstrup Kirke

Den romanske kirke har en usædvanlig skæv plan, idet koret og skibet ikke ligger i samme akse. I skibet har der oprindelig været en dør mod syd og en mod nord. De er begge bevaret, men norddøren er dog muret til. I koret har der været to romanske vinduer i hver langmur. I koret er der kun bevaret et enkelt vindue mod nord, som nu er muret til. Skibets gavle er begge muret om i sengotisk tid, så de fremstår glatte, bortset fra vestgavlens blændingskors, dvs. et korsformet murniche, og gavlenes brede tinder på toppen.

I gotisk tid før 1475 har man nedrevet korets østlige gavl og forlænget koret med et fag i munkesten. Østgavlen har et spidsbuet, tvillingdelt vindue, som nu er muret til. Taggavlen er glat, men den har gotiske, trappeformede kamtakker, som for størstedelens vedkommende er ommurede.

Foran syddøren er der i sengotisk tid bygget et våbenhus i munkesten. Døren er fladbuet og sidder i et spidsbuet felt, og herover er der syv oprindelige, spidsbuede blændinger. Gavlen blev skåret ned, da man i 1700-tallet rejste det lille firkantede tårn af bindingsværk. Det har i dag spåntækkede sider og pyramidetag.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter med store kalkmalede dekorationer. Korets og skibets hvælv blev angiveligt begge opført i forbindelse med korets forlængelse omkring 1475.

Korbuen er formentlig efter 1850 hugget om til dens nuværende, spidsbuede form, der er bredere mod skibet end mod koret.

Der er dog fra middelalderen en romansk døbefont af granit. Under den øvre kant har den en tovsnoning, og herunder er der arkader delt af snoninger. I bunden er der en kraftig tovsnoning.

Altertavlen i bruskbarok stil har forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er skåret i Abel Schrøders værksted omkring år 1650. I bunden er der en scene fra den sidste nadver, som flankeres af arkader med figurer af Moses og Johannes Døberen. I storfeltet ses en figurrig korsfæstelsesscene, og i de tværdelte sidefelter er der afbildet Gethsemane have, Kristus for rådet, hudstrygningen og korsdragningen.

Imellem dem er der kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller tro, håb, retfærdighed og visdom. I toppen står den opstandne frelser. Træværket står i dag renset, og kristusfiguren i korsfæstelsesscenen er indsat i 1855.

Kompositionen minder en del om Sandby Kirkes altertavle.

Prædikestolen er ligeledes skåret i Abel Schrøders værksted omtrent samtidig med altertavlen. Den har fem fag, og mellem bruskornamenter står her statuetter af Kristus og evangelisterne. På hjørnerne er der kvindelige hermer, som forestiller tro, visdom, retfærdighed, kærlighed, styrke og tålmodighed.