Vrangstrup Kirke er en sognekirke, der ligger efter gårdenes udflytning ret ensomt omtrent syv kilometer sydvest for Ringsted.
Vrangstrup Kirke
Faktaboks
- Sogn
- Vrangstrup Sogn
- Provsti
- Næstved Provsti
- Stift
- Roskilde Stift
- Kommune
- Næstved Kommune
Vrangstrup Kirke.

Vrangstrup Kirke.

fotos Claude David juni 2005

Vrangstrup Kirke.
Kirkegården
Den lille kirkegård hegnes af diger af kampesten, der end ikke har murpiller ved indgangene. Hovedindgangen er fra syd.
Kirkebygningen
Koret og skibet
Den romanske kirke har en usædvanlig skæv plan, idet koret og skibet ikke ligger i samme akse. I skibet har der oprindelig været en dør mod syd og en mod nord. De er begge bevaret, men norddøren er dog muret til. I koret har der været to romanske vinduer i hver langmur. I koret er der kun bevaret et enkelt vindue mod nord, som nu er muret til. Skibets gavle er begge muret om i sengotisk tid, så de fremstår glatte, bortset fra vestgavlens blændingskors, dvs. et korsformet murniche, og gavlenes brede tinder på toppen.
Korets forlængelse mod øst
Våbenhuset og tårnet
Foran syddøren er der i sengotisk tid bygget et våbenhus i munkesten. Døren er fladbuet og sidder i et spidsbuet felt, og herover er der syv oprindelige, spidsbuede blændinger. Gavlen blev skåret ned, da man i 1700-tallet rejste det lille firkantede tårn af bindingsværk. Det har i dag spåntækkede sider og pyramidetag.
Det indre
I kirken står det indre hvidmalet, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter med store kalkmalede dekorationer. Korets og skibets hvælv blev angiveligt begge opført i forbindelse med korets forlængelse omkring 1475.
Korbuen er formentlig efter 1850 hugget om til dens nuværende, spidsbuede form, der er bredere mod skibet end mod koret.
Kalkmalerier
Alle kirkens hvælv er fuldt bemalede, og de har en usædvanlig udsmykning med både bibelske og profane scener af høj kunstnerisk kvalitet.
De sengotiske kalkmalerier er fra 1490-1500, og de domineres af de geometriske ornamenter på hvælvenes ribber og de store rankeslyng med planter. I koret er dommedag afbildet, i skibets første fag er Jesu barndomshistorie vist, og i skibets andet fag ses scener fra det daglige liv. På våbenhusets østlige væg ses skabelsen og syndefaldet.
Inventar
Flere af kirkens mere markante inventarstykker er fra barokken.
Døbefonten
Der er dog fra middelalderen en romansk døbefont af granit. Under den øvre kant har den en tovsnoning, og herunder er der arkader delt af snoninger. I bunden er der en kraftig tovsnoning.
Alteret
Altertavlen i bruskbarok stil har forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er skåret i Abel Schrøders værksted omkring år 1650. I bunden er der en scene fra den sidste nadver, som flankeres af arkader med figurer af Moses og Johannes Døberen. I storfeltet ses en figurrig korsfæstelsesscene, og i de tværdelte sidefelter er der afbildet Gethsemane have, Kristus for rådet, hudstrygningen og korsdragningen.
Imellem dem er der kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller tro, håb, retfærdighed og visdom. I toppen står den opstandne frelser. Træværket står i dag renset, og kristusfiguren i korsfæstelsesscenen er indsat i 1855.
Kompositionen minder en del om Sandby Kirkes altertavle.
Prædikestolen
Prædikestolen er ligeledes skåret i Abel Schrøders værksted omtrent samtidig med altertavlen. Den har fem fag, og mellem bruskornamenter står her statuetter af Kristus og evangelisterne. På hjørnerne er der kvindelige hermer, som forestiller tro, visdom, retfærdighed, kærlighed, styrke og tålmodighed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.