Vorsø
Vorsø
Vorsø
Af .

Vorsø i Horsens Fjord er et ynglested for skarver.

.

Vorsø, statsejet, tidligere dyrket ø i Horsens Fjord; 0,6 km2; 1 indb. (2014). Den lave (4 m.o.h.), fugtige moræneø er et enestående naturreservat, der 1928-79 var beskyttet af zoologen Herluf Winges legat som et fristed for planter og dyr, også de såkaldte skadelige. Derefter har staten fortsat beskyttelsen af i det 895 ha store Vorsø Naturreservat, hvoraf 830 ha er søterritorium. To artsrige løvskove og krat har bredt sig over de opgivne agre, hvis dræn er stoppet. En feltstation er indrettet i den tidligere gård. I 1944 opstod her en skarvkoloni, der siden voksede stærkt og længe udgjorde den femtestørste i Danmark med 2096 reder (2005). Antallet af reder er siden faldet til 1000 i 2009 og 787 i 2010, måske pga. et fald i antallet af fisk. Desuden findes en stor hejre- og rågekoloni.

Faktaboks

Etymologi
Øen kendes 1397 som Wors, opr. usammensat ønavn, antagelig afledn. med -s til en rod af uvis opr.; senere sammensat med ø.

Adgang til øen sker efter tilladelse ad en ebbevej. Lige sydvest for ligger den lille moræneknold Vorsø Kalv. Vorsø er en del af et EF-fuglebeskyttelsesområde, et EF-habitatområde samt et Ramsarområde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig