Voronezj

Voronezj, regionshovedstad i Europæisk Rusland og flodhavn ved Donbifloden Voronezj 470 km syd for Moskva; 890.000 indb. (2010).

Faktaboks

etymologi:
Navnet Voronezj kommer af russisk voronoj 'ravnesort'.

Byen blev grundlagt som fæstning i 1586, og Peter 1. den Store etablerede i 1695 et skibsværft, hvor Ruslands første krigsskibe blev bygget. Byen er omkring 2000 præget af en alsidig industri med bl.a. maskinbygning og fremstilling af fly, videomaskiner og medicinalvarer. Byens statsuniversitet er fra 1918. Voronezj er fødeby for Ivan Bunin, der i 1933 som den første russer modtog nobelprisen i litteratur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig