Faktaboks

Vor Frue Kirke
Skive Gamle Kirke
Sogn
Skive Sogn
Provsti
Skive Provsti
Stift
Viborg Stift
Kommune
Skive Kommune
Vor Frue Kirke med Skive Kirke i baggrunden

Vor Frue Kirke er en (tidligere) købstadskirke, der ligger i den sydlige del af Skive, umiddelbart sydøst for Skive Ny Kirke. Efter fundet af bevaringsværdige kalkmalerier undgik kirken en ellers planlagt nedrivning i anden halvdel af 1800-tallet.

Vor Frue Kirke med Skive Kirke i baggrunden
Licens: CC BY NC SA 3.0

Vor Frue Kirke er en (tidligere) købstadskirke, der ligger i den sydlige del af Skive, umiddelbart sydøst for Skive Ny Kirke. Kirken ligger højt på skrænten over Karup Ådal og er, modsat den nye kirke, trukket lidt tilbage fra det trafikerede område nord for kirkerne.

Efter fundet af bevaringsværdige kalkmalerier undgik kirken en ellers planlagt nedrivning i anden halvdel af 1800-tallet. Tankerne om en nedrivning var foranlediget af mangel på plads til den voksende menighed, hvorfor man ønskede at bygge en ny, større kirke i byen. Fundet af kalkmalerierne gjorde dog, at man besluttede at lade den gamle kirke stå og i stedet opføre den nye kirke ved siden af. Dette har resulteret i den i dag ejendommelige situation med to markante kirkebygninger på samme lokalitet i Skive by.

Kirkebygningen

Vor Frue Kirke, Skive

Vor Frue Kirke ses her fra sydøst.

Vor Frue Kirke, Skive
Af .

Den langstrakte, hvidkalkede kirke består af en romansk kerne med et kor og et skib samt sengotiske tilføjelser i form af en polygonalt, dvs. flersidet, afsluttet korforlængelse, tårn i vest og en udbygning ved skibets sydside. Mod nord er der et lille våbenhus fra 1700-tallet. Hele kirken har blytag.

Den romanske kerne er opført i granitkvadre på skråkantet sokkel. Af oprindelige, arkitektoniske enkeltheder er i dag kun bevaret en korsprydet tympanon, dvs. en overligger, over den nu udvidede norddør. En kvader med tovstav og planteornamentik i korets østside er antageligt en gravsten.

I senmiddelalderen, formentlig omkring år 1500, blev kirken ombygget med et gotisk langhus som forbillede. Her blev den polygonale korforlængelse tilføjet med en flersidet afslutning, hvorpå der ses hjørnelisener, dvs. svagt fremspringende murpiller, og buefriser.

Tårnet og den sydlige tilbygning er nogenlunde samtidige med korforlængelsen. Tårnet har nord-syd-vendte gavle; på nordgavlen er der bevaret en spidsbuet højblænding, dvs. en murniche, flankeret af stigende dobbeltspidsbuede og cirkulære blændinger. Sydgavlen er fornyet. Øverst ses en vindfløj med årstallet 1753, som vidner om en tidligere istandsættelse. Den sydlige tilbygning er adskilt fra kirken som ligkapel, men har tidligere været forbundet med skibet ved en arkade.

Våbenhuset er opført i små mursten og har en karakteristisk senbarok, svungen gavl.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og koret og skibet er overdækket af otteribbede hvælv (to i koret og tre i skibet), som er udsmykket med kalkmalede dekorationer. Hvælvingerne blev indbygget i forbindelse med den senmiddelalderlige ombygning af kirken, og ved samme tid blev også korbuen udvidet. Stoleværket står i en mørk, grågrøn nuance. Den flersidede korafslutning er adskilt fra resten af koret som sakristi. Tårnrummet dækkes af krydshvælv, mens den sydlige tilbygning dækkes af bjælkeloft.

Istandsættelser

Kalkmalerier i Vor Frue Kirke, Skive

Kalkmalerierne i Vor Frue Kirke forestiller scener fra Det Nye Testamente. Her er det den hellige familie med Josef, Maria og Jesusbarnet (kun indskriften bevaret) og Anna med sine mænd.

Kalkmalerier i Vor Frue Kirke, Skive
Af .

Kirken undergik senest en gennemgribende restaurering i 1991-1992, hvilket indebar arbejder på både bygning og inventar, herunder ny farvesætning i kirkerummet, istandsættelse af historisk inventar og en sænkning af gulvniveauet.

Kalkmalerier

Kalkmalerier i Vor Frue Kirke, Skive

Ansgar på kalkmaleri i Skive Kirke sammen med sin medhjælper og efterfølger, Rimbert. Kalkmalerierne i Skive Kirkes fem store hvælv, der er dateret til 1522 og fremstiller den sejrende kirke med alle dens hellige, anses for at være propaganderende forsvar for pavekirken.

Kalkmalerier i Vor Frue Kirke, Skive
Af .
Kalkmalerier i Vor Frue Kirke, Skive

Kalkmalerierne indeholder også topornamenter, rankeslyngornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, imitationer og andre ornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne sparre, blomst (naturalistisk), frugt og bær, menneske, dyr og væsen, ranke og blad, musetrappe, stjerne, bånd, krabbeblad og passerroset. Her er det apostle i blomsterkurve, Simon, Judas Thaddæus, Jakob den Yngre.

Kalkmalerier i Vor Frue Kirke, Skive
Af .

Kirkens sengotiske kalkmalerier blev opdaget i 1887, og med deres bevaring blev de kirkens redning mod den ellers planlagte nedrivning. Malerierne blev helt afdækkede i 1902 og er flere gange restaureret siden da.

Kalkmalerierne er placeret i koret, hovedskibet og tårnet og er dateret til 1490-1522. De er malet af Skiveværkstedet (omkring 1522-1555) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne forestiller scener fra Det Nye Testamente, Marias historie og forhistorie og Jesu barndomshistorie.

Malerierne viser Gud, Kristus, apostlen Peter, Maria (Jesu moder), Maria Magdalene (Jesu ledsager), Jakob den Yngre (apostel), Johannes (evangelist), apostlene Judas Thaddæus, Simon, Bartholomæus, Jakob den Ældre, Matthæus, Andreas, Filip, Thomas og våbenskjolde.

Desuden viser malerierne også følgende personer: Johannes Døber (Kristi forløber), Knud 4. den Hellige (helgen, dansk konge), Olav 2. den Hellige (norsk konge), Erasmus (helgen, biskop), Gregor 1. den Store (pave, kirkefader), Hieronymus (kirkefader, kardinal), Benedikt fra Nursia (helgen, ordensstifter), Bernhard af Clairvaux (abbed i Clairvaux), Frans af Assisi (helgen, ordensstifter) m.fl.

Endvidere ses engle, djævle, indvielseskors, fabelvæsener og fantasivæsener, indskrifter, Helligånden, dyr, vrængefigurer og masker og labyrinter.

Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, rankeslyngornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, imitationer og andre ornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne sparre, blomst (naturalistisk), frugt og bær, menneske, dyr og væsen, ranke og blad, musetrappe, stjerne, bånd, krabbeblad og passerroset.

Udsmykningen i kirkens mange hvælv er særdeles bevaringsværdig, bl.a. på grund af gengivelserne af de mange hellige personer, hvoraf flere er danske og kun sjældent afbildet. Derudover er Den Hellige Familie gengivet med usædvanlig mange personer i tre slægtsled og med næstsøskendebørn. Motiverne og specielt rankerne er malet i to forskellige traditioner, men ligeligt fordelt.

Inventar og gravminder

Kalkmalerier i Vor Frue Kirke, Skive

Udsmykningen i kirkens mange hvælv er særdeles bevaringsværdig, bl.a. på grund af gengivelserne af de mange hellige personer, hvoraf flere er danske og kun sjældent afbildet. Her ses kalkmalerier af Sankt Jørgen, Knud Lavard, Mauritius og Kristoffer i blomsterkalke.

Kalkmalerier i Vor Frue Kirke, Skive
Af .

Ved planerne om nedrivning i slutningen af 1800-tallet blev kirken næsten tømt for inventar. En del af det oprindelige inventar er dog sidenhen tilbageført, heriblandt kirkens ældste inventar, den romanske døbefont.

Den ene af kirkens klokker er senmiddelalderlig fra 1511.

Altertavlen

Den anseelige altertavle er fra omkring år 1600. Den er et renæssancearbejde med fire søjler, vinger og topstykke. Den bærer våbenskjolde for Jacob Høeg (ca. 1545-1610) og Elsebeth Sehested. I storfeltet er der et oprindeligt (kraftigt restaureret) maleri, Korsfæstelsen, mens Opstandelsen ses i topstykket.

Også alterstagerne, som kom tilbage til den nye kirke i 1936, er fra 1600-tallet.

Prædikestolen

Prædikestolen blev opsat i forbindelse med den gennemgribende restaurering af kirken i 1991-1992. Den er udført af Erik Heide og har en såkaldt helligåndsdue på lydhimlen, dvs. baldakinen over stolen, og markant tekst på stolens sider. Kirkens øvrige stoleværk stammer fra samme restaurering.

I korpolygonens østside er der indsat en ornamenteret kvadersten, som kan være en gravsten. I våbenhuset er der to slidte gravsten.

I kirken findes desuden fire epitafier, dvs. mindetavler, fra 1600- og 1700-tallet.

Kirkegården

Mod syd ligger byens store kirkegård, indhegnet af hvidkalkede kirkegårdsmure, og syd herfor bugter Karup å sig.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne Links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig