Faktaboks

Volter Kilpi
Født
1874
Død
1939
Volter Kilpi
Volter Kilpi på sit kontor på Åbo universitetsbibliotek.
Af /Museiverket.
Licens: CC BY 4.0

Volter Kilpi var en finsk forfatter. Fra 1921 var han overbibliotekar ved Turku Universitet.

Han debuterede med den nyromantiske roman Bathseba (1900), som var med til at introducere den "indre monolog" i finsk litteratur. Kilpi udviklede sin romantiske æstetik i essaysamlingen Om mennesket og livet (1902).

Efter en pause på 30 år udkom den banebrydende modernistiske tobindsroman I salen på Alastalo (1933), der er opbygget af bevidsthedsstrømme, indre monologer, nydannede ord, undertekster, fantasier, eventyr og fortællinger. Romanens 900 sider skildrer seks timer i midten af 1800-tallet. Den ydre handling er minimal; et planlagt skibsbyggeri bliver bøndernes symbol for drømme, friheds- og skønhedslængsel. Volter Kilpi er blevet kaldt Finlands James Joyce.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig