Voerladegård Kirke er en romansk landsbykirke, som i lighed med andre kirker bygget i samme periode, har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid – særligt i senmiddelalderen, hvor en del af kirkens tilbygninger kom til, og den oprindelige kirke blev ombygget. Kirkens tårn er noget utraditionelt, da det er bygget sammen med skibets kamtakkede gavl.

Kirken ligger i landsbyen Voerladegård, ca. 12 km vest for Skanderborg.

Kirkebygning

Kirken består af et kor med apsis og skib fra romansk tid, opført omkring år 1200. Senere i middelalderen, i gotisk tid, blev kirken overhvælvet og over den søndre halvdel af skibets vestende blev rejst et tårn, hvis øverste del er ændret i nyere tid. Også i senmiddelalderen er kirkens våbenhus foran syddøren bygget til.

I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med røde tegl med undtagelse af blytagene på tårn og apsis.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Voerladegård Kirke, hvor de ældste dele er bygget af frådsten. Kirkens grundplan er den traditionelle, romanske med skib og et lidt smallere kor mod øst.

En oprindelig detalje ved kirken er den, at langsiderne og vestgavlen er udsmykket med flade murpiller, såkaldte lisener, som øverst er forbundet af en rundbuefrise, der er bevaret på apsis, korets nordside og på vestgavlen. Vestgavlen har desuden trappeformede kamtakker – et typisk træk ved den middelalderlige arkitektur.

Gotikkens tilbygninger

Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.

Kirkens tårn har en noget utraditionel placering, der i modsætning til den sædvanlige placering ved skibets vestende, er bygget i dettes sydvestre hjørne, således at tårnets syd- og vestsider er bygget ovenpå skibets langside og gavl. Tårnets tag er sandsynligvis ombygget i 1722, hvor det får det nuværende pyramidetag.

Kirkens våbenhus, som er bygget ud for den oprindelige syddør, er også senmiddelalderligt. Rummet har kalkmalede indskrifter fra 1701, som kun er delvist tydet, men drejer sig sandsynligvis om en stenhuggerinskription fra en ombygning.

Kalkmalerier i Voerladegård Kirke

Fra slutningen af 1400-tallet stammer flere indvielseskors, som maledes på væggene de steder, hvor bispen ved kirkens indvielse afsatte korsets tegn. De ses på skibets østligste fag. Ribbedekorationerne på hvælvenes murede bue i koret og skibets to østligste fag stammer fra tiden omkring år 1500. Disse er malet i rødbrune og gråsorte farver, og forestiller siksak- og sparremønstre.

Inventar i Voerladegård Kirke

Inventaret i Voerladegård Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie.

Døbefont fra romansk tid

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den tilhører en større gruppe af østjyske døbefonte, som alle er dekoreret med løvemotiver. På kummen ses motiv af to modstillede løvepar, hvert med fælles mandshoved.

Gotisk inventar

Det gotiske processionskrucifiks fra omkring 1500-1525 er ophængt på kirkens altertavle siden 1700-tallet. Oprindeligt har det været brugt til liturgiske handlinger, såsom kirkelige processioner, i katolsk tid.

Kirkens alterkalk er sammensat af dele fra forskellig tid – ældst er dog foden fra 1500-tallets begyndelse, som har indgraveret en fremstilling af Anna Selvtredie, helgen og mor til Jomfru Maria.

Inventar fra renæssancen

Prædikestolen stammer fra tiden omkring 1590. Stolen har fire fag med rammeværk med planteornamenter og cirkelskiver øverst, og i felterne omkring ses latinske bibelindskrifter.

Altertavlen er udført i 1792, og har siden dens opbygning haft det sengotiske processionskrucifiks som en integreret del af tavlen. Denne består af et højt, rektangulært storfelt med søjler og maleri med motiv af nadveren fra samme år som tavlen.

Gravminder

Ved våbenhusets østvæg ses en gravsten fra 1729 sat over Peder Erichsøn. Den er udført med indhuggede bogstaver og et Jesusmonogram øverst på stenen samt et felt med kranium over korslagte knogler og et vinget timeglas.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig