Faktaboks

Vlad 3. Ţepeş Spidderen

Dracula

Født
1431
Død
1476
Levetid - kommentar
Fødselsåret er omtrentligt
Vlad 3. Ţepeș Spidderen.

Portræt af Vlad 3. Ţepeş, malet i 1500-tallet af en ukendt kunstner. Det findes i dag på slottet Ambras i Innsbruck, Østrig.

Af /Kunsthistorisches Museum Wien/Sammlungen Schloss Ambras, Innsbruck.

Vlad 3. Ţepeş Spidderen var fyrste, såkaldt vojvod, af Valakiet, den nuværende sydlige del af Rumænien, i 1448 samt i 1456-1462 og igen i 1476. Vlad kæmpede længe mod både de fremtrængende osmannere og mod ungarerne i sine forsøg på at sikre Valakiets uafhængighed. Han betragtes i Rumænien i dag som nationalhelt.

Vlad var allerede i samtiden frygtet for sin grusomhed og fik sit tilnavn 'Spidderen' efter at have spiddet tusinder af osmanniske fanger. Han blev dræbt af osmannerne i nærheden af Bukarest.

Dracula

Vlad var forbillede for titelfiguren i Bram Stokers roman Dracula (1897). På rumænsk betyder dracul 'dragen' eller 'djævelen'. Han fik dette navn efter sin far Vlad 2. Dracul, som var medlem af den tyske drageridderorden. Et slot fra 1200-tallet ved landsbyen Bran i Transsylvanien knyttes til Vlad 3. Ţepeș og er en af Rumæniens mest besøgte turistattraktioner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig