Vivarini, italiensk malerfamilie, der virkede i Venedig ca. 1440-1500 ved overgangen fra gotikken til renæssancen.

Antonio Vivarini (ca. 1415-ca. 80) malede altertavler, bl.a. i samarbejde med svogeren Giovanni d'Alemagna (d. 1450); broderen Bartolomeo Vivarini (ca. 1432-efter 91) blev påvirket af Andrea Mantegnas stil.

Antonios søn, Alvise Vivarini (ca. 1446-ca. 1505), var elev af Bartolomeo, men siden præget af Giovanni Bellini og Antonello da Messina. I hans billeder slog renæssancen fuldt igennem, fx Den korsbærende Kristus (1474) i kirken SS. Giovanni e Paolo i Venedig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig