Vittorio De Sica

Vittorio De Sica, 1901-1974, italiensk filminstruktør og -skuespiller. Vittorio De Sica debuterede som filmskuespiller allerede som 16-årig og blev med sin charme og sit smukke ydre førsteelsker i den fascistiske æras mange melodramaer og romantiske komedier.

Han debuterede som instruktør under 2. Verdenskrig og blev efter krigen en af de ledende skikkelser i den socialt bevidste italienske neorealisme. Sammen med manuskriptforfatteren Cesare Zavattini lavede han en række hovedværker med fokus på humanistisk næstekærlighed, fx Sciuscià (1946, I Morgen, Mister!) om to romerske skopudserdrenge, Ladri di biciclette (1948, Cykeltyven) om en familiefar, der får stjålet den cykel, som netop havde skaffet ham et job, Miracolo a Milano (1951, Miraklet i Milano), der er en slags socialrealistisk eventyr i et miljø af husvilde, samt Umberto D (1952, Umberto) om en ensom pensionists trængsler.

Skønt De Sica senere fik en vis succes med populære film som La Ciociara (1961, Huntigeren), Ieri, oggi, domani (1963, I går og i dag og i morgen) og Matrimonio all'italiana (1964, Ægteskab på italiensk), synes hans kunstneriske talent som instruktør uløseligt forbundet med neorealismen.

For at finansiere sine egne film medvirkede Vittorio De Sica sideløbende i en lang række film som skuespiller, bl.a. den letbenede serie Pane, amore, e ... (1953-56, Brød, kærlighed og ...). Hans sidste rolle var som sig selv i Ettore Scolas C'eravamo tanto amati (1974, Så gode venner var vi vist), der først blev udsendt efter hans død.