Vitaliano Brancati, 1907-1954, italiensk dramatiker og romanforfatter, især kendt for sin harcelleren over "il gallismo", den sicilianske mandskulturs fiksering til det erotiske. Om denne har han skrevet to vittige romaner i opera buffa-stil: Don Giovanni in Sicilia (1941) og Il bell'Antonio (1949), mens den ufuldendte Paolo il caldo (1955) udleverer monomaniens desperate sider med streng moralisme.