Vita Andersen var en dansk forfatter. Hun fik straks en enestående succes med debutdigtene Tryghedsnarkomaner (1977), prosadigte om en kvindetype, der føler sig identitetsløs uden mandens kærlighed som bekræftende spejl. Temaet videreførtes i bl.a. novellesamlingen Hold kæft og vær smuk (1978) og i skuespillet med den karakteristiske titel Elsk mig (1980).
Som baggrund for de voksne kvinders angst og selvusikkerhed pegede Vita Andersen på barndommens grundlæggende sårbarhed forbundet med manglende kærlighed og tryghed. Hun voksede selv op skiftevis på børnehjem og hos en psykisk syg mor.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.