Vissing Kloster, benediktinernonnekloster nær ved Gudenåens udløb i Mossø ca. 17 km vest for Skanderborg, oprettet engang før midten af 1200-t.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1411 som Wisingh Kloster, efter Vissing, 1425 Wysyngh, afledning med -inge til gammeldansk *wis 'sump'.

Vissing Kloster blev nedlagt ca. 1440, og godset deltes i 1488 efter stridigheder mellem Aarhus bispestol og Voer Kloster. Der er ingen synlige spor af klostertomten, hvis placering er kendt gennem fund af grave.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig