Visingsö

Visingsö, ø i Vättern; 25 km2. Navnet er kendt fra den store Visingsö-formation fra Kambrium, som øens sandstensflader er en del af. På sydspidsen ved Näs findes ruiner af Sveriges ældste kongeborg (fra 1150'erne).

I 1570'erne påbegyndte Per Brahe d.æ. byggeriet af Visingsborg med materialer fra Alvastra Kloster. Det prægtige, firelængede renæssanceanlæg med to etager, omgivet af volde, bastioner og grave, stod først færdigt i 1660'erne under Per Brahe d.y. I 1636 grundlagdes her en lærd skole, som bestod frem til 1813. 1680 overtog staten slottet, og en væsentlig del af inventaret overførtes til Skokloster. 1718 nedbrændte slottet; tilbage står dele af to af fløjene.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig