Virginia Beach, største by i Virginia, USA, ved Chesapeake Bay på Atlanterhavskysten; 438.000 indb. (2010). Byen, som nu er vokset sammen med Norfolk og Newport News, er kendt for sine sandstrande, der om sommeren er et stort udflugtsmål. Kendt er også østersfiskeriet i Lynnhaven Bay. Se også Hampton Roads.