Virgin Mary, alkoholfri cocktail, der består af tomatjuice og citronsaft, hvortil der tilsættes worcestersauce og tabasco samt salt og peber. Den kan pyntes med en bladselleristængel, der kan bruges som rørepind. Virgin Mary er en alkoholfri version af cocktailen Bloody Mary.