Virgin Group Ltd., forretningsimperium, der kontrolleres af den britiske erhvervsmand Richard Branson og er navngivet efter pladeselskabet Virgin Records, som han stiftede i 1973 og i 1992 solgte til Thorn EMI.

Under Virgin-navnet driver den farverige iværksætter og ballonskipper et væld af selskaber, bl.a. et oprindelig transatlantisk, siden globalt lavprisflyselskab (Virgin Atlantic, stiftet 1984), et europæisk lavprisflyselskab (Virgin Express, stiftet 1996, fra 2007 Brussels Airlines), et jernbaneselskab (Virgin Train, stiftet 1993), et mobiltelefonselskab (Virgin Mobile, stiftet 1999), en kæde af helse- og fitnesscentre (Virgin Active), natklubber og colaproduktion.

Richard Branson grundlagde desuden i 2004 Virgin Galactic, som vil virkeliggøre udfordringen om rumturisme.

Virgins hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig