Virgin Express, tidl. britisk luftfartsselskab, stiftet 1996 af Richard Branson ved opkøb af 90% af aktiekapitalen i det belgiske selskab EBA Express med henblik på lavprisflyvninger i Europa. I 2005 indgik Virgin Express og SN Brussels Airlines et fælles ejerskab under SN Airholding. Virgin Group ejede 29,9% af SN Airholding. I marts 2007 blev de to selskaber lagt sammen under navnet Brussels Airlines med hovedbase i Bruxelles.