Violeta Barrios de Chamorro, f. 18.10.1929, nicaraguansk politiker, præsident 1990-96. Efter mordet i 1978 på hendes mand, Pedro Joaquín Chamorro, overtog hun lederskabet af det konservative parti og sad sammen med sandinisterne i juntaen, der blev dannet efter Somozas flugt i 1979. Hun forlod juntaen i 1980 og vendte sig mod sandinisterne. Hun blev præsidentkandidat for UNO, en hastigt dannet koalition af 14 partier. Uventet vandt UNO valget i februar 1990 med 55% af stemmerne, og samme år tiltrådte Violeta Barrios de Chamorro præsidentembedet. Politisk ustabilitet og økonomisk kaos vanskeliggjorde hendes regering, og i 1996 trådte Violeta Barrios de Chamorro tilbage som præsident.
Violeta Barrios de Chamorro
Faktaboks
Violeta Barrios de Chamorro
- Født
- 18. oktober 1929
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.