Vingstedcentret er et fleksibelt idræts- event- og konferencecenter, som ligger, hvor rute 441 passerer Vejle Ådal ved bebyggelsen Vingsted. Centret rummer også landscentret for De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) samt De Danske Skytteforeninger (DDS).

Faktaboks

Også kendt som

Vingsted, aktivt hotel & konferencecenter

Historie

Et stadion blev indviet i 1936 i Vingsted som samlingssted for Vejle Amts Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening. I 1970 blev den selvejende institution Vingstedcentret dannet, og i 1988 blev den efter store udvidelser omdannet til en fond. I 1993 flyttede DGI's administration og DDS' landskontor ind som naboer til centret, der i 2000 og 2011 atter blev væsentlig udvidet.

Faciliteter

Overnatning

Centret omfatter et 3-stjernet hotel med 187 værelser, der har senge til 544 gæster. Hertil kommer et anneks med yderligere 82 sengepladser.

Konference, messer og events.

Konferencefaciliteterne omfatter 30 fleksible mødelokaler i størrelser fra små grupperum til plenumsale, hvor Vingsalen har plads til 750 personer med stole i teateropstilling. Denne sal kan opdeles i tre selvstændige sale: Sal 1 – 270 personer, sal 2 og 3 hver 192 personer. Centrets ovale centersal og Engsalen kan også anvendes til mindre udstillinger.

I Vingstedcentrets restaurant er der plads til 450 gæster i restauranten og 200 i en tilstødende spisestue. Desuden kan der dækkes op til 1500 spisende i konferencehallerne.

Til events ligger fokus helt naturligt på såvel indendørs som udendørs sportslige aktiviteter. Således har centret Danmarks største indendørs skydebane og Danmarks længste dobbelte svævebane.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig