Vindrosen var et dansk tidsskrift for litteratur, kultur og politik, der blev udgivet af Gyldendal 1954-1973.

Som titlen siger, ønskede man at opfange tidens strømninger, en bevidst og tydelig åbning i forhold til forgængeren Heretica, hvorfra Tage Skou-Hansen kom, nu med Peter P. Rohde som medredaktør. Stoffet var både fiktion, anmeldelser og faglige artikler og essays.

Fra 1959 blev Vindrosen med Villy Sørensen og Klaus Rifbjerg et opsigtsvækkende forum for den litterære modernisme og nyradikalisme. Efter et mellemspil med Jess Ørnsbo, Torben Brostrøm og Niels Barfoed, hvor bl.a. triviallitteratur, konkretisme og europæiske litteraturer diskuteredes, blev tidsskriftet fra 1969 under Jørgen Bonde Jensen og Ejvind Larsen et omstridt organ for marxistisk ideologikritik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig