Vindelälven er en nordsvensk elv med udspring nær den svensk-norske grænse og udløb i Umeälven nær Bottenviken. Elven er i alt 445 km lang. Via flere sprækkezoner løber den mod sydøst. Vindelälven har stor vandføring om foråret og flere vandfald, men den er friholdt fra udnyttelse til vandkraft, og det gør den bl.a. populær blandt rafting-entusiaster og lystfiskere.