Vincenzo di Biagio Catena, ca. 1480-1531, italiensk maler. Catena repræsenterer det tidlige renæssancemaleri i Venezia. Han var elev af Gentile Bellini, men påvirkedes også stærkt af Giovanni Bellini, fra hvem han optog sacra conversazione-motivet.

Inspiration fra Giorgione spores fra 1520'erne i form af blødere skyggelægninger og farvegradueringer. Foruden religiøse motiver malede Catena også portrætter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig