Faktaboks

Vincent Auriol
Født
25. august 1884
Død
1. januar 1966

Vincent Auriol, 25.8.1884-1.1.1966, fransk politiker, præsident 1947-54. Auriol var uddannet jurist, socialistisk medlem af Deputeretkammeret 1914-40 og medlem af flere regeringer 1936-38. I 1940-41 var Auriol interneret af Vichystyret, hvorefter han sluttede sig til modstandsbevægelsen og i 1943 flygtede til London. Han var medlem af de Gaulles regering november 1945 – januar 1946 og fik stor indflydelse på forhandlingerne om den 4. republiks forfatning 1945-46. Efter i 1946 at have været præsident for de to første grundlovgivende forsamlinger blev han i december 1946 valgt til præsident for Nationalforsamlingen og i januar 1947 til landets præsident. Trods begrænsede magtbeføjelser spillede han en aktiv politisk rolle og søgte i særdeleshed at forsvare de svage republikanske institutioner over for både kommunister og gaullister.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig