Vincent, Vincent fra De Lerinske Øer, lat. Vincentius Lerinensis, d. før 450, fransk munk i klosteret på øerne Lérins ud for Cannes. Han forsvarede semipelagianismen imod Augustin, som han anklagede for at have indført egne påfund i kirkens lære. I værket Commonitorium (Påmindelsesbrev) fremførte han, at den rette kristne lære og tradition er det, der er troet overalt, altid og af alle.