Vin & Sprit AB

Vin & Sprit AB, svensk statsejet virksomhed, som fra stiftelsen i 1917 til Sveriges indtræden i EU i 1995 havde monopol på al produktion og partihandel med alkoholholdige drikke i Sverige. Systembolaget, det statejede butiksnet, havde monopolet på detailhandelen. Mens V&S' monopol ophørte i 1995, besluttede EU-domstolen i 1997, at Systembolagets monopol kunne opretholdes.V&S blev i 2008 overtaget af franske Pernod Ricard.

Vin & Sprit, der producerede bl.a. den velsælgende Absolut Vodka, ekspanderede i 1990'erne med produktion i bl.a. Tjekkiet og Polen og i 1999 med køb af A/S De Danske Spritfabrikker, der udgjorde divisionen Danisco Distillers i Danisco-koncernen; med i handelen var Danish Distillers GmbH i Tyskland.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig