Villeurbanne, forstadskommune til Frankrigs næststørste by, Lyon, umiddelbart NØ for bycentret; ca. 147.200 indb. (2013). Byen blev hovedsagelig bygget i 1800-t. med etagehuse til arbejderboliger. Mod SØ ligger et industriområde, og mod nord langs Rhône et nyere universitetsområde. Efter stagnation i 1970'erne har byen atter været i kraftig vækst.