Vilhelmine, 1808-1891, dansk prinsesse, datter af Frederik 6. Vilhelmine blev i 1828 gift med den senere Frederik 7. Ægteskabet var populært, da det sammenkædede kongehusets to linjer, men det blev opløst i 1837 pga. prinsens ustadige liv med drikkeri og utroskab. Året efter giftede Vilhelmine sig med Christian 9.s ældre bror, hertug Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1813-78).