Vilhelm af Tyrus, Guillaume de Tyr, ca. 1130-1186, ærkebiskop af Tyrus og historiker. Vilhelm blev 1167 lærer for den senere Baudouin 4. af Jerusalem. Han deltog i flere diplomatiske missioner, og hans Historia rerum in partibus transmarinis gestarum (Historie om begivenheder på den anden side af havet) om de latinske konger af Jerusalem er en vigtig kilde til perioden.