Faktaboks

Vilhelm Topsøe
Født
1840
Død
1881

Vilhelm Topsøe. Fotografi.

.

Vilhelm Topsøe, 1840-1881, dansk journalist og forfatter, cand.jur. 1865, medarbejder og fra 1872 redaktør ved Dagbladet. Dele af hans journalistik er opsamlet i værdifulde rejse- og reportagebøger: Fra Schweiz og Frankrig (1871) og Fra Amerika (1872) samt de hjemlige Politiske Portrætstudier (1878). Topsøe var en moderne konservativ. Sit litterære talent viste han allerede som ung med satiriske Skizzer af Xox (1863), men især i romanerne Jason med det gyldne Skind (1875) og Nutidsbilleder (1878) og novellesamlingen Fra Studiebogen (1879), alle udgivet uden forfatternavn.

Som en skeptisk iagttager og erotisk psykolog er han afgjort en moderne forfatter, men med distance til brødrene Brandes' moderne gennembrud. Han lovpristes af Herman Bang og siden af antibrandesianeren Vilh. Andersen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig