Vilhelm Mauritz Klingspor, 1744-1814, svensk officer. Klingspor deltog i to krige mod Rusland; i 1788-90 som leder af hærens intendantur, i 1808 som chef for hæren i Finland. Midt under hurtige tilbagetog vandt han her en mindre sejr og blev derfor feltmarskal. Fra 1809 var Klingspor overstatholder i Stockholm, men blev kort efter afskediget pga. passivitet, da pøblen myrdede grev Hans Axel von Fersen.