Vilhelm 4., 1711-1751, hollandsk arvestatholder. Vilhelm var fra fødslen statholder i Friesland og senere i Groningen, Gelderland og Drenthe. Efter uroligheder fremkaldt af en fransk invasion blev Vilhelm arvestatholder over hele De Forenede Nederlande. Han formåede dog ikke at opfylde forventningerne til effektive reformer.