Faktaboks

Vilhelm 2.
Født
27. maj 1626
Død
6. november 1650

Vilhelm 2., 27.5.1626-6.11.1650, greve af Nassau, prins af Oranje, nederlandsk statholder og generalkaptajn fra 1647, søn af Frederik Henrik, gift med Karl 1. Stuart af Englands datter Maria Henriette Stuart (1631-60).

Vilhelms tid som statholder var præget af hans ønske om et militært opgør med Spanien og England. Han blev især modarbejdet af provinsen Holland, og da denne egenrådigt afskedigede lejetropper, forsøgte Vilhelm i 1650 at gennemføre et statskup, som dog slog fejl.

Som reaktion på hans optræden var statholderembedet efter hans død af kopper samme år ubesat indtil 1672.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig