Vilhelm 1., 1772-1843, konge af Holland og storhertug af Luxembourg 1815-40, konge af Belgien indtil 1830. Vilhelm 1. var søn af den sidste hollandske arvestatholder (Vilhelm 5.). Mens hans støtte til den belgiske industri var populær, kom han i konflikt med både katolske og liberale grupper og kunne ikke forhindre Belgiens selvstændighed i 1830. Dette og hans ønske om at gifte sig med en katolsk belgisk grevinde førte til, at Vilhelm abdicerede i 1840.