Vigsøakvamanilerne, to vandkander af bronze fra 1300-t., udformet som ryttere til hest, fundet 1974 under ralsugning ved Vigsø i Nordjylland, nu på Nationalmuseet. Kanderne, der sandsynligvis stammer fra en skibslast, har hørt sammen som et sæt til håndvask under måltider. De to fornemme ryttere forestiller en velklædt kvinde og en mand, der gør hende sin opvartning ved at spille på en vielle, en tidlig violin. Parret afspejler tidens sværmeri for høvisk kærlighed.
Vigsøakvamanilerne

Vigsøakvamanilerne. Rytterfigurer, den ene en mand med et strygeinstrument, den anden en kvinde. De er formodentlig fremstillet i Frankrig i 1300-t. og bragt til Danmark med skib fra Bremen på samme tid. Man antager, at skibet er sunket ved Vigsø i nærheden af Hanstholm, hvor figurerne blev bragt frem i dagens lys igen i 1974.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.