Viggo Ullmann var en norsk højskolemand og politiker. Ullmann grundlagde i 1873 en højskole efter dansk forbillede. I perioden 1885-1900 var han stortingsmedlem for Venstre og stod for radikale holdninger i sociale spørgsmål, ligesom han var en ivrig forkæmper for kvinders valgret. Som grundtvigianer var han en stærk kritiker af Sverdrup-regeringens kirkepolitik. Efter at være trådt ud af det politiske liv blev han amtmand.