Viggo Pedersen

Faktaboks

Viggo Pedersen
født:
1854
død:
1926

Viggo Pedersen. Solskin i dagligstuen. Kunstnerens hustru og barn, 1888. Olie på lærred. Viggo Pedersen var en habil landskabsmaler, og desuden har han udført genrebilleder og portrætter fra privatsfæren, Solskin i dagligstuen, mens flere religiøse billeder i mere eller mindre prærafaelitisk stil røber tilhørsforholdet til Skovgaardkredsen og højskolemiljøet(Weilbach). Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Viggo Christian Frederik Vilhelm Pedersen (1854-1926). Foto L. Tuminello. Det Kongelige Bibliotek.

.

Viggo Pedersen. Landskab med markvej, 1894. Pen, sort blæk, pensel og vandfarve. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Viggo Pedersen, 1854-1926, dansk maler, søn af Vilhelm Pedersen, far til Stefan Viggo Pedersen; uddannet på Kunstakademiet 1871-78.

Viggo Pedersen udstillede 1876-90 på Charlottenborg og var i 1891 medstifter af og siden medlem af Den Frie Udstilling.

Viggo Pedersen malede figurbilleder som Solskin i dagligstuen (1888, Statens Museum for Kunst), men han er først og fremmest kendt for sine naturalistiske landskaber.

Under rejser til bl.a. Frankrig og Italien (1881-84) blev han inspireret af de franske impressionister og af Kristian Zahrtmann, Joakim Skovgaard og Th. Philipsen, som han boede sammen med i Sora syd for Rom. Viggo Pedersen udførte også flere bogillustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig