Faktaboks

Viggo Clausen
Født
9. oktober 1922
Død
2. maj 2010

Viggo Clausen, 9.10.1922-2.5.2010, dansk radiojournalist og teateranmelder. Viggo Clausen skabte i 1950'erne en række levende og personlige radiomontager, fx Klassekammerater (1952, i bogform 1953), der blev normdannende for genren.

Viggo Clausen modtog i 1953 dagbladet Politikens Kunstnerpris. Som teateranmelder på dagbladet Information 1959-64 var han en vidende og sensitiv kommentator af bl.a. det absurde teater.

I 1964 blev han ansat i Teater- og Litteraturafdelingen i Danmarks Radio, hvor han bl.a. producerede montager baseret på manuskripter som fx "Politik og forbrydelse" af Hans Magnus Enzensberger (1965-69). Viggo Clausen modtog i 1991 Statens Kunstfonds livsvarige legat.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig