Faktaboks

Vigersted Kirke
Sogn
Vigersted Sogn
Provsti
Ringsted-Sorø Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Ringsted Kommune

Vigersted Kirke.

.

Vigersted Kirke december, 2005.

.

Vigersted Kirke december, 2005.

.

Vigersted Kirke har bevaret en større cyklus af kalkmalerier og inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken, heriblandt et gotisk monstranshus. Øst for kirkegården står der desuden endnu en middelalderlig kirkelade.

Kirken ligger i ved gadekæret i Vigersted lidt nordøst for Ringsted. Kirken er indviet til Sankt Nicolaus af Myra.

Kirkebygningen

Bygningen består af et romansk skib, som i den gotiske periode fik tilføjet et tårn og et våbenhus og forlænget koret., der nu ejes af Nationalmuseet I dag er kirkens skib hvidkalket, mens resten af kirken står i blank mur med synlige byggematerialer. Kirken har røde tegltage.

Den romanske kirke

De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Vigersted er den opført i rå og kløvede kampesten, og den havde oprindeligt både et kor og en apsis.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug i omdannet form fra slutningen af middelalderen, mens norddøren er muret til. Skibet har oprindeligt haft to små, romanske vinduer i hver langmur.

Tilbygninger

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

Angiveligt i første halvdel af 1400-tallet opførte man tårnet. Det har til alle sider i spidsbuede murfelter tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har højblændinger og kamtakker.

Omkring år 1500 byggede man våbenhuset med en fladbuet dør i et spidsbuet murfelt, blændinger og kamtakker. Inden Reformationen i 1536 rev man koret og apsissen ned og forlængede skibet med det nuværende kor, hvor skibet og koret går i et. Derfor kaldes kirken en langhuskirke. I den østlige del af tilbygningen lavede man en skillevæg, så der hermed kom et sakristi (præsteværelse). Korets taggavl har kamtakker, der blev muret om i 1832-1833, og en dekoration af blændinger af midtsjællandsk type med smalle højblændinger omkring en stor, rund blænding med et ophøjet kors i.

Det indre

I kirken står det indre hvidkalket med udførlige, kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Kalkmalerier i Vigersted Kirke

I Vigersted Kirke er der kalkmalerier fra tre perioder. I den romanske kirkes skib og i tårnrummet er der en gotisk udsmykning fra perioden 1450-1460, som er udført af det såkaldte Vigerstedværksted.

Malerierne i skibets østlige hvælv, som altså fra korgavlen er det tredje hvælv, forestiller syv scener fra Kristi lidelseshistorie. Mod øst ses indtoget i Jerusalem og Kristus i Gethsemane have, mod syd afbildes Judaskysset og Kristus for Pilatus, vestligt vises hudfletningen og tornekroningen og mod nord er malet korsbæringen til Golgata.

I skibets vestlige hvælv er mod øst Evas skabelse, mod syd fristelsen i Paradis, mod vest Kains brodermord og offeralteret samt mod nord Ærkeenglen Mikael, som gennemborer Dragen med sin Lanse, og Hellig Knud Hertug med hertugkrans, lanse og rigsæble. Billederne i denne hvælving er gennemgående stærkt restaurerede.

I tårnets hvælving ses scener af legenden om den hellige Nicolaus af Myra. Her ses han mod øst, hvor han redder tre unge kvinder, som den forarmede Fader var ved at sælge til prostitution. I sydkappen genopvækker han tre unge mænd, som nøgne står ud af en kiste. I vestkappen frelser han skibbrudne og i nordkappen ses helgenen hvilende i sin sarkofag omgivet af gejstlige, pilgrimme og krøblinge.

I våbenhuset er der en sengotisk udsmykning fra omkring år 1500. Her ses på den østlige væg en fremstilling af ”Frelserens Højde”, hvor Kristus står med jordkloden som rigsæble i den ene hånd, mens den anden er løfte i velsignelse. Denne måde at afbilde Kristus på findes kun i Sankt Bendts Kirke i Ringsted, i Sankt Nikolaj Kirke i Køge og i Vigersted Kirke.

Udsmykningen i korets hvælv og skibets første fags hvælv er udført af Peter Rahbek i 1892. Det er en historicistisk udmaling, som efterligner gotiske dekorationer.

Inventar i Vigersted Kirke

I Vigersted Kirke er bænkene nyere, men store dele af inventaret er bevaret fra kirkens lange historie.

Middelalderen

I koret står der en romansk døbefont af granit. Den har en kumme i en såkaldt firpasform, som foroven har en lille rundstav og forneden en sværere rundstav. Foden er skjult i gulvet.

På nordvæggen er der et bevaret korbuekrucifiks fra den sengotiske periode omkring 1525. Til siderne er der figurer af Maria og evangelisten Johannes. Som navnet antyder hang krucifikset med sidefigurer oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Desuden har kirken mellem våbenhuset og skibet en middelalderlig dør fra 1500-1550, og kirken huser et bevaret monstransskab fra den sene middelalder. Skabet blev brugt til at huse monstransen, som man inden Reformationen i 1536 brugte til at fremvise den indviede hostie, dvs. oblaterne, for menigheden, så de kunne tilbede den.

Renæssancen

Altertavlen fra 1601 er i højrenæssancestil. Den er bygget op omkring fire joniske søjler, hvorimellem der er arkader med skriftsteder. På siderne er der storvinger, og topstykket gentager under en trekantgavl kompositionen. På alterbordets forside er der tre arkadefelter, hvoraf de to har oprindelige malerier af henholdsvis Kristus med verdenskuglen og kors samt evangelisten Johannes med kalk. Figuren i det tredje felt, Peter, skyldes en restaurering i 1903.

Barokken

Prædikestolen fra omkring år 1630 er i tidlig bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den har i felterne arkader med evangelisterne. På hjørnerne er der kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, hvis skafter er opløst i bruskslyng. Hermerne repræsenterer dyderne, heriblandt troen, klogskaben, håbet og styrken. De nuværende farver er nye.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig