Vig Kirke

Kirkegården har stort set bevaret sine gamle grænser mod øst, vest og nord, mens der er sket en mindre udvidelse mod syd. Den ældre kirkegård omgives for størstedelens vedkommende af hvidmalede kampestensmure fra 1800-tallet med tegltag. Mod nord er muren ældre, mens vestmuren nord for hovedindgangens køreport er i beton fra 1961.

Kirken består af et romansk skib og kor af rå og kløvede marksten suppleret med jernal ved vinduerne. Tilbygningerne er i marksten og munkesten, og den ældste er formentlig nordsidens våbenhus (nu ligkapel). I 1400-tallet blev det senromanske kor udvidet mod øst og suppleret med et sakristi på nordsiden. De ældste dele af tårnet vest for skibet er muligvis fra 1300-tallets anden halvdel, men er i sin nuværende skikkelse dateret til 1490’erne. Yngst er sydsidens våbenhus. Kirken står hvidkalket.

Af den oprindelige stenkirke fra 1100-tallet er kun skibet bevaret nu. Det er dobbelt så langt, som det er bredt. Norddøren er forsvundet ved indmuring af den brede arkade mellem kapel og skib, mens syddøren fortsat er i brug om end udvidet i 1860’ernes første halvdel. Kun et af skibets vinduer er bevaret, og det er tilmuret.

I 1200-tallets første halvdel nedrev man det oprindelige kor og opførte det nuværende. Det nye kor blev imidlertid senere i middelalderen gennemgribende ombygget.

Nordkapellet kan være kirkens ældste tilbygning. Den var tilsyneladende allerede opført i starten af 1400-tallet. Oprindelig er bygningen formentlig rejst som våbenhus ud for kvindedøren. Vest for døren fremdrog man i 1961 en usædvanlig, trappeformet vinduesglug. Dets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher, fra anden halvdel af 1400-tallet. Dekorationernes komposition er karakteristisk for kirkebyggeriet omkring Isefjorden og har sine nærmeste paralleller i Egebjerg Kirke og Grevinge Kirke.

Tårnets ældste dele kan være opført i anden halvdel af 1300-tallet. Det blev ombygget ad flere omgange og har senest i 1490’erne fået sin nuværende højde og udformning. I tårnets indre kan man i murværket se små, tilmurede vinduer, som laves i alle klokketårne, så lyden kan komme ud. De kaldes glamhuller.

På tårnets nordside er der bygget et lille trappehus. Det er formentlig tilføjet i middelalderen.

Formentlig i 1400-tallets anden halvdel ombyggede man det senromanske kor for at give det mere anseelse. Her blev koret angiveligt forlænget mod øst, ligesom det blev forhøjet og fik hvælv.

Sakristiet er opført samtidig med korets ombygning. Det har halvtag, så tagfladen fra koret fortsætter ud over sakristiet, hvilket ikke var ualmindeligt i middelalderen. Korets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og højblændinger, dvs. murnicher.

Våbenhuset på sydsiden er formentlig kirkens yngste tilbygning fra omkring år 1500-1550.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft, der er lavet efter opførelsen af det lave tårn, og de spidsbuede vinduer i koret, skibet og tårnet fra 1860’erne.

Den brede, spidse korbue har tidligst fået sin nuværende bredde efter korets ombygning. Den har angiveligt fået sin nuværende form i forbindelse med kirkens restaurering i 1860’erne.

Tårnets plan er rektangulær. Tårnrummet overdækkes af et samtidigt hvælv, som er kirkens ældste, og det forbindes med skibet ved en fladrundbuet arkade.

Af middelalderligt tagværk kan nævnes, at tårnets kan dateres til 1490’erne. Der er også bevaret tagværk over nordkapellet og noget i våbenhuset. Både koret, skibet og sakristiet har nyere tagværker, formentlig fra 1800-tallet. Koret, skibet og sakristiet har blytag, således som det formentlig altid har været tilfældet, mens tagene over de øvrige tilbygninger nu er af vingetegl.

På korets gavlvæg samt nordvæggen, øst for sakristidøren er der tre indvielseskors af hjulkorsform.

I forbindelse med en restaurering i årene 1960-1962 fremkom spor af kirkens oprindelige indretning med sidealterborde i skibets østhjørner og murede bænke langs væggene.

En romansk granitdøbefont af den såkaldte Roskildetype er bevaret fra samme tid.

På korets nordvæg hænger der et korbuekrucifiks med sidefigurer fra 1525. Det repræsenterer katolicismens sidste år. I korsets ender ses symboler for evangelisterne: Oksen for Lukas, løven for Markus, ørnen for Johannes og englen for Matthæus. De to sidefigurer er af Maria og Johannes Døberen.

Prædikestolen er fra 1500-tallets sidste årtier. Den smykkes af stiliseret, symmetrisk bladværk.

Altertavlen fra 1650 er udført i Lorentz Jørgensens (1644-1681) værksted. Det fordybede midterfelt afbilder som vanligt for dette værksted en nadverfremstilling. Opbygningen svarer stort set til den jævnaldrende altertavle i Egebjerg Kirke.

Ved opgangen til prædikestolen står en degnestol fra midten af 1600-tallet. Den er ligesom altertavlen fra Lorentz Jørgensens værksted og er en af de få kendte stole herfra.

De gråmalede stolestader, dvs. kirkens bænke, er fra 1961.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Vig Kirke på sogn.dk