Vietnam - sundhedsforhold

Vietnam - sundhedsforhold, Spædbørnsdødeligheden er ca. 35‰, og dødeligheden under fem år ca. 50‰, hvilket er lavere end i de fleste andre lande med en tilsvarende økonomisk udvikling. Middellevetiden er 68 år. Fødselsraten er kun 20‰, og befolkningstilvæksten er mindre end i mange tilsvarende lande. Underernæring er udbredt blandt børn.

Sundhedsvæsenet er udbygget væsentligt siden 1975, og mange forebyggende sundhedsprogrammer er velfungerende. Vaccinationsdækningen er høj, og malaria- og tuberkulosebekæmpelsesprogrammerne er blandt de bedst fungerende i ulandene. Forekomsten af aids er lav, men stigende. Mange sundhedsydelser er brugerbetalte, hvilket skaber stor social ulighed.

Læs mere om Vietnam.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig