Vietnam - geografi

Vietnam – geografi, De fysiske forhold opdeler naturligt landet i forskellige regioner. Mod nord ligger Røde Flods (Song Hongs) frugtbare delta, omkranset af bjerge, der adskiller lavlandet fra Kina og Laos. Den Annamitiske Bjergkæde (Annamite Chain, Truong Song) strækker sig sydover, hvor lavlandet bliver en smal bræmme, og passagen mellem nord og syd indsnævres helt ved Hai Van, et højtliggende pas i det centrale Vietnam. Syd for passet breder bjergkæden sig efterhånden til en mægtig højslette, Tay Nguyen, som afløses af et lavland med Mekongflodens store, forgrenede delta.

Mod nord er klimaet subtropisk med ret kølige vintre. Mod syd er det tropisk med gennemsnitstemperaturer over 25 °C hele året. SV-monsunen medfører kraftig regn maj-oktober, og landet ligger i et orkanbælte, som især rammer i SV og mod nord. Bl.a. i 2000 var der store oversvømmelser i Mekongdeltaet. Højlandets utilgængelige regnskove rummer stadig sjældne dyrearter (se Vu Quang-okse).

Befolkning. Størstedelen af den etnisk set sammensatte befolkning bor i det meget tætbefolkede lavland i deltaerne og langs kysten. Under Vietnamkrigen flygtede mange fra krigszonerne, i syd ind mod byerne og mod nord ud af Hanoi. Efter genforeningen i 1976 planlagdes flytninger af op mod 10 mio. mennesker; heraf blev ca. 4 mio. frem til 1992 flyttet til såkaldte nye økonomiske zoner. Siden da er migration blevet et mere individuelt anliggende. Befolkningstilvæksten er faldende; gennem 1990'erne fra 2,8% til 1,7% om året.

Erhverv. Omkring 75% af befolkningen bor på landet (2001), og landbruget er fortsat landets bærende erhverv. Dyrkningsformen er meget arbejdsintensiv, og produktiviteten er lav. En stigende andel af landbefolkningen er beskæftiget i småproduktion, handel og service, og migrationen til byerne vokser.

Al infrastruktur blev ødelagt under krigen, og kommunikationen mellem nord og syd har været helt utilstrækkelig. Nu udbygges veje, jernbaner og havne i hurtig takt, især efter at den udenlandske bistand voksede fra 1994. Jernbanen fra Hanoi til Ho Chi Minh City er restaureret og under udvidelse; det gælder også de store hovedveje, først og fremmest hovedvej 1 mellem nord og syd. Der bygges desuden havne, flodhavne og flyvepladser, selv i fjerntliggende egne.

Vietnam er fortsat blandt de fattigste lande i Asien, men siden begyndelsen af 1990'erne har der været en betydelig økonomisk vækst (8% om året i gnsn.), og landet er på vej til at komme ud af gruppen af de allerfattigste lande. I samme periode er der sket en de facto-privatisering af landbruget. Fra at have været domineret af risdyrkning er det i stigende grad blevet suppleret med salgsafgrøder. Samtidig er risproduktionen dog steget betydeligt pga. forbedrede sorter og øget brug af gødskning. Dyrkningen er stadig en meget arbejdsintensiv proces, hvor risen udplantes og høstes manuelt flere gange om året i de kunstvandede deltaområder. Andre vigtige afgrøder er sukker, frugt og grønt, kassava, maniok, majs og kokos. Fra 2000 blev Vietnam verdens næststørste riseksportør; også produkter som kaffe (Vietnam blev i 2000 verdens tredjestørste kaffeeksportør), jordnødder, gummi og tobak sælges på verdensmarkedet.

Skovarealet er blevet halveret siden 2. Verdenskrig, og i 1992 blev eksport af træ forbudt; forbuddet overholdes dog ikke konsekvent. Fiskeri er en vigtig næringsvej både for det lokale forbrug og for eksporten.

Gennem 1990'erne opbyggedes en betydelig olieproduktion, især fra offshorefelter i Det Sydkinesiske Hav. De kendte reserver er ret små (mindre end Danmarks), men de udnyttes i hurtigt tempo, og råolie er blandt de vigtigste eksportvarer (mens olieprodukter importeres). Energi produceres desuden fra et stigende antal vandkraftværker, og elektrificeringen er udvidet betydeligt. Vandkraftudbygningen har i en række tilfælde medført flytning af den lokale befolkning.

Industrien har været af stigende betydning, efter at reformerne fra 1986 (doi moi-renovering) lagde mere vægt på produktion af forbrugsvarer, og der blev åbnet for private foretagender og stigende eksport. Udenlandske investeringer steg især fra 1990, da Vietnam åbnede for flere relationer til Vesten. Den internationale bistand steg betydeligt, efter at USA i 1994 anerkendte Vietnam. Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og Den Asiatiske Udviklingsbank yder sammen med donorlande som Japan, Danmark, Australien, Frankrig og Sverige en betydelig bistand.

Beskæftigelsesproblemet lægger et konstant pres på de samfundsmæssige resurser; arbejdsstyrken forøges med ca. 1 mio. personer om året. Omkring 1990 steg arbejdsløsheden, da landets økonomi var under omstilling; mange vendte tilbage fra studier og arbejde i Østeuropa, samtidig med at soldater i Cambodja vendte hjem. Den hurtigere vækst i 1990'erne reducerede arbejdsløsheden til 5-6%, men underbeskæftigelse på landet og vækst i den informelle sektor med småproduktion og handel slører billedet.

Turisme. Siden 1990'erne er Vietnam åbnet som turistland, og landet kan tilbyde mange seværdigheder, smukke landskaber, historiske mindesmærker og gode badestrande. Af hovedattraktioner kan nævnes højlandet i nord med etniske minoriteter og smukke risterrasser, Ha Long-bugten med de sjældne og smukke klippeformationer, Huês citadel og kejsergrave, badestrande ved Nha Trang, Mekongdeltaet og de to byer Hanoi og Ho Chi Minh City med hver deres særpræg. Desuden findes pagoder over hele landet, smukkest i nord. Turisterne, der nærmer sig 2 mio. om året, kom i begyndelsen fra Frankrig og USA, men nu i stigende grad fra Kina, Taiwan og Japan.

Læs mere om Vietnams folkeslag eller om Vietnam generelt.