De bedst daterede palæolitiske fundpladser er Tham Khuong-hulen og klippelyet Nguom, som er henholdsvis 32.000 og 24.000 år gamle. Redskaberne ligner Son Vi-kulturens, der anses for at være de ældste. Son Vi kendes mest fra overfladefund og frilandsbopladser, men er i Con Moong-hulen fundet under Hoabinhian-kulturlag, dateret til 13.000 f.v.t.

Son Vi er karakteriseret ved pebble tools. Tilsvarende redskaber, men finere tilhugget kendes også fra Hoabinhian-kulturen, der dateres til mellem 21.000 og 10.000 år f.v.t. Stort set samtidig hermed er Bacsonian-kulturen, hvis redskaber minder om Hoabinhians. Begge kulturer, som kendes fra huler i Nordvietnams bjerge, ernærede sig ved jagt, fiskeri, indsamling af muslinger, snegle og planter. En nyopdaget kultur, Soi Nhu, tilsyneladende samtidig med disse, er fundet i de samme kystnære områder omkring Halongbugten som den sene yngre stenalderkultur, Halong Bay-kulturen.

En mulig udløber af Hoabinhian-kulturen er Da But-kulturen, der kendes fra store køkkenmøddinger langs kysten. De nederste lag dateres til 9000 f.v.t.. I de øvre lag findes tre forskellige slebne øksetyper og keramik beslægtet med Halong Bay-kulturens, dateret til 2800 f.v.t. Befolkningen ernærede sig af muslinger og ved jagt og fiskeri.

Egentlige agerbrugssamfund, kombineret med lidt jagt og fiskeri, dukkede op efter midten af 3. årtusinde f.v.t., først langs Den Røde Flod. Phung Nguyen-kulturen har ingen umiddelbare lokale forudsætninger. Den har tre faser, hvoraf der i den sidste er fund af ris. Den afløstes i 1600 f.v.t. af Dong Dau-kulturen, hvis keramik er en videreudvikling af Phung Nguyens, men hvor bronzeredskaber kopierer og gradvis afløser stenredskaberne.

Go Mun-kulturen fra 700 f.v.t. er en fortsat udvikling, men nu som ren bronzealderkultur med kornsegle, økser og smykker samt lerkar og kar med stor åbning, dekoreret med bl.a. mæandermotiver. Ca. 500 f.v.t. begynder Dong Son-kulturen, den ældste jernalderkultur, først og fremmest kendt for de store kedeltrommer. Fra bl.a. bo- og gravpladsen Dong Son ved floden Ma kendes store, meget rigt udstyrede grave med ornamenterede bronzer til rituelle formål, spyd, pilespidser og smykker af bronze, sværd, andre våben og arbejdsredskaber af jern samt importvarer, fx kinesiske bronzespejle og bronzekar. Der ses tydelige tegn på en social lagdeling i samfundet. Det kinesiske Handynastis fremmarch fra 43 førte til Dong Son-kulturens ophør.

Fra 2000 f.v.t. opstod i Midtvietnam begyndelsen til den senere såkaldte Sa-Huynh-kultur, hvis udvikling på mange punkter er parallel med udviklingen i Nordvietnam, men i modsætning til begravelser praktiseredes ligbrænding. Sa-Huynh-kulturens geografiske område svarer stort set til den senere, buddhistiske Cham-kulturs, hvis befolkning talte et austronesisk sprog.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere om Vietnams historie eller om Vietnam generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig