Vierlande, lavtliggende område i Elbmarsken i den sydøstlige del af den tyske delstat Hamburg mellem Elben i syd og istidsaflejringerne (gesten) i nord.

Vierlande gennemstrømmes af to Elbarme, som deler marskområdet i tre øer, der omgives af diger. Allerede i 1100-t. blev området drænet, opdyrket og bebygget med landsbyer på værfter.

Vierlande har siden midten af 1800-t. været præget af grøntsagsproduktion, der nu overvejende foregår i drivhuse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig