Victoria, (lat. 'sejr'), Viktoria, pigenavn; sejrsgudinden i den romerske mytologi. Navnet kom til Danmark i 1800-tallet sammen med andre navne af engelsk oprindelse, og dets popularitet skyldes den engelske dronning Victoria, som døde i 1901.

Navnet var populært omkring 1900, hvor formen Viktoria var dominerende, og efter en svag periode i tiden efter 1930 blev navnet populært igen fra 1980'erne, men denne gang hovedsagelig i formen Victoria. I 2024 bar 7.935 danskere navnet Victoria som første fornavn, mens varianten Viktoria blev båret af 1.161.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig