Viborg. Viborg Domkirke, opført 1864-76 af N.S. Nebelong mfl. som en rekonstruktion af den romanske kirke fra 1100-1200-t., der blev nedrevet i 1863; heraf står kun krypten tilbage.

.

Viborg Apotek.

.

Stillingsgård.

.

Viborg, by i Midtjylland, ca. 40 km vest for Randers; 40.371 indb. (2017).

Faktaboks

Etymologi
Navnet Viborg kendes fra 1231 som Vvibiærgh, af det gammeldanske substantiv *wī 'vi, hedensk helligdom' og -bjerg 'bakke', senere omdannet til -borg.

Viborg er også en betydelig administrations- og institutionsby med sæde for bl.a. Vestre Landsret, Landsarkivet for Nørrejylland (1891) og Naturgas Midt-Nord. I Viborg ligger hovedsædet for Region Midtjylland.

Viborg er station på tværbanen Langå-Struer og ligger ved primærruterne 13, 16 og 26. Byen har spillet en betydelig rolle i Danmarks historie og er i dag en vigtig handels- og serviceby med en alsidig industri og et stort opland.

Siden 1907 har Viborg været hovedsæde for Hedeselskabet, og byen har været garnisonsby fra 1865, men kasernen lukkede i 2002. Viborg fik i 1826 et sygehus og i 1877 et hospital for sindslidende, der omkring 1940 var byens største arbejdsplads med ca. 500 ansatte. Viborg har også centralbibliotek, teater, museer, kulturhuse og mange uddannelsesinstitutioner.

Industriens største branche er jern- og metalindustri med bl.a. køleskabsfabrikken Vibocold. Hertil kommer flere bogtrykkerier, herunder trykkeriet Nørhaven. Før 2002 var Viborg Gruppen en af Europas betydeligste virksomheder inden for dækproduktion. Herefter blev virksomheden solgt til Michelin og derefter lukket.

Viborgs middelalderlige bykerne ligger på de stejle skråninger og højdedraget vest for Viborgsøerne. Først kort før 1900 bredte Viborg sig ud over de gamle grænser, og nye kvarterer opstod bl.a. ved jernbanen. Byens vækst fortsatte ud langs indfaldsvejene, og efter 1945 er byvæksten især sket mod vest med store bolig- og erhvervsområder. Boligområdet ved Asmild og Overlund øst for søerne er hovedsagelig bygget efter 1970.

Byens middelalderlige byplan er næsten uforandret med bugtede, snævre gader. Det oprindelige bytorv, Gammel Torv, ligger foran domkirken og er bl.a. omgivet af Latinskolen (1731), som nu huser Viborg Kommunes administration, og det tidligere rådhus (1727-30), nu Skovgaard Museet.

Nord for domkirken ligger Stænderpladsen og Gråbrødre Kloster, mod øst Bispegården med rester af Mariaklostret. Hovedgaden Sct. Mogens Gade rummer bygningsrester fra middelalderen og flere gamle adelsgårde. Sct. Mathias Gade og Vestergade er byens vigtigste handelsstrøg.

Nytorv med Amtmandsgården (1758) og Stillings Gård (1813) og Hjultorvet med Viborg Museum er anlagt på to af byens gamle kirkegårde.

Viborg Domkirke

Viborg Domkirke har bevaret den treskibede, hvælvede krypt fra den middelalderlige kirke fra 1100-1200-t. der var opført af granitkvadre, men forfaldt efter flere brande.

I 1863 påbegyndtes en nedrivning og et forsøg på en genskabelse af den oprindelige bygning ved arkitekterne N.S. Nebelong, Julius Tholle (1831-71) og H.B. Storck, bistået af kunsthistorikeren N.L. Høyen.

Den nyromanske, treskibede, fladloftede basilika med to 42 meter høje vesttårne, to østtårne og tagrytter over korsskæringen stod færdig i 1876 med malet udsmykning af kuppel og loft ved F.C. Lund og et gyldent alter i romansk stil med figurer og relieffer af C.C. Peters.

Kirkens indre blev derefter gennemgribende udsmykket 1897-1906 af Joakim Skovgaard - assisteret af bl.a. Niels Larsen Stevns - med en mægtig cyklus af bibelhistoriske billeder i fresko; udsmykningen dækkede også F.C. Lunds ældre malerier, hvis udførelse Skovgaard selv havde deltaget i. 1906-07 udførte Skovgaard tillige fire glasmosaikruder og 1912-13 malerier på et nyopsat træloft over midtskibet.

I domkirken er helgenen Kjeld fra Viborg og kong Erik 5. Klipping begravet; Sankt Kjelds helgenskrin fra 1189 gik tabt ved bybranden i 1726.

Kirkens hjemmeside; se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Sortebrødre Kirke

Den tidligere Søndre Sogns Kirke fik i 2004 sit gamle navn tilbage. Den er en treskibet langhusbygning, hvis midterste del udgør nordfløjen i det oprindelige dominikanerkloster fra ca. 1250, muligvis under inspiration af bisp GunnerAsmild Kloster. Bygningen blev ødelagt ved bybranden i 1726 og nyindrettet med bl.a. en prægtig nederlandsk skabsaltertavle fra ca. 1520, overført fra det ombyggede kapel på Københavns Slot, samt stolestader med allegoriske malerier af Mogens Thrane (1697-1764). Kirkens smalle tårn er tilføjet i 1876 ved professor H.B. Storck. Kirken gennemgik 2001-03 en gennemgribende renovering ved Nationalmuseet.

Læs mere om Sortebrødre Kirke.

Historie

I førkristen tid var Viborg et religiøst, politisk og retligt samlingssted, hvor folk fra hele Jylland jævnlig mødtes. I den tidlige middelalder opstod Landstinget for Nørrejylland (se landsting), hvor flere kongevalg fandt sted.

Da rigets centrum i 1300-t. rykkede mod øst, blev Landstinget rammen om Jyllands kongehyldninger frem til enevældens indførelse i 1660. Ca. 1060 blev Viborg bispesæde, og i 1150 fik byen købstadsprivilegier. I middelalderen var der 12 sognekirker og fem klostre; hovedparten blev dog revet ned ved Reformationen. Prædikanten Hans Tausen var 1525-29 forflyttet til byen; han prædikede i Sortebrødreklostrets kirke, og i denne periode blev Viborg et reformatorisk centrum.

Frem til 1600-t. købte jyske adelsmænd gårde og holdt fester i byen. Adelens interesse skyldtes bl.a., at Snapstinget i Viborg fra 1442 var Jyllands vigtigste låne- og betalingstermin. Desuden blev det fra 1622 påbudt at adelens skøder og pantebreve skulle tinglyses ved Landstinget; i 1805 ophævedes Landstinget.

Fra 1400-t. til ca. 1625 fik Viborgs købmænd fordel af den jyske eksport af heste og stude til Tyskland. Herefter indtrådte en økonomisk afmatning, der blev forværret af pestepidemier i 1600-t. og en voldsom bybrand i 1726. Først fra ca. 1830 oplevede byen en vedvarende økonomisk vækst, bl.a. fordi de nørrejyske stænderforsamlinger 1836-48 afholdtes her.

Landbruget spillede en stor rolle for byen, og den ca. 5700 ha store bymark var i 1700-1800-t. delt mellem 100 til 150 borgere. Viborgs første industrianlæg var Tugt- og Manufakturhuset (1743-1874) og Bruunshåb Klædefabrik (1820-1913). Tekstilproduktionen var dominerende i 1900-t., men byen havde også metalindustri og grafisk virksomhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig